Projektassistent søges


24-02-2015 16:07:00

Projektassistent til HSHansen – Aarhus, København, Esbjerg eller Lem
HSHansen søger en erfaren projektassistent/projekteringsmedarbejder.
Stillingen refererer til afdelingschefen for projektafdelingen, og du bliver en vigtig brik i sikringen af projektløsningernes optimering og bygbarhed.

HSHansen er en af Danmarks førende inden for lukningsentrepriser med afdelinger i Aarhus, København, Esbjerg og Lem. HSHansen leverer professionel rådgivning, projektering, produktion og montage.

HSHansen er en del af HansenGroup, der blev grundlagt i 1909 i Lem, og er i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør, der beskæftiger ca. 700 ansatte med selskaber i 6 lande.

For at få succes i jobbet skal du have lyst til både at arbejde selvstændigt med projekteringsopgaver, men også til at arbejde ”på tværs” i virksomheden og være med til at sikre de øvrige afdelingers inddragelse i projektløsningerne. Du skal være analytisk, systematisk og proaktiv og god til at kommunikere på tværs i organisationen.
De vigtigste arbejds- og ansvarsområder vil være:
Byggeteknisk forståelse, herunder statik, termodynamik, energiramme og forståelse for ”god byggeskik”
Projektering, herunder projektafklaring, metodevalg, design af projektløsninger og indhentelse af godkendelser
Produktionsforberedelse, herunder optegning og udfyldning af produktionspapirer, og overdragelser til produktion
Udarbejdelse af montageprojekt, herunder sikre et entydigt tegningsmateriale for montørerne på byggepladsen, og overdragelser til montage
Kendskab til profilsystemer indenfor vinduer, døre og facader, herunder fokus på maksimal præfabrikation af elementer ab fabrik
I samarbejde med projektlederne sikre optimale indkøb til projekterne
Sparring omkring projekteringsprincipper og projektløsninger i et åbent miljø med de øvrige medarbejdere i projektafdelingen
IT programmer og software, herunder AutoCAD, Word og Excel

Din profil:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for byggefaget, gerne som bygningskonstruktør eller byggetekniker. Du har en del års erfaring fra en lignende stilling enten som projektmedarbejder eller projekterende, evt. fra arkitekttegnestue. Kendskab til facadebranchen er en fordel, men ikke en betingelse. Du er byggeteknisk velfunderet, har stor forståelse for bygningsgeometri og har en god logistisk forståelse og interesse. Kendskab til 3D projektering vil ligeledes være en fordel.

 


Vi tilbyder
En stilling med stort ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling i en dynamisk virksomhed. Din faglige udvikling vil blive tilgodeset gennem samarbejde, erfaringsudveksling og uddannelse, idet vi på denne måde tilstræber at skabe et fagligt miljø inden for projektering.
Ansættelsesvilkår vil blive forhandlet på konkurrencedygtige vilkår.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef for projektafdelingen i HSHansen Lars Bojsen Jensen på tlf. 41 94 45 95 eller 96 75 11 00.
Ansøgning med tilhørende CV bedes mailet til lbo@hsh.dk inden 18. marts 2015.
Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt.