Hansen Millennium® - Et oplagt valg til renovering af gamle klassiske ejendomme


29-05-2015 12:17:00

 Hansen Millennium® - Verdens smalleste karm

 

I HSHansen har vi, udover nybyg, stor fokus på renoveringsmarkedet. Vi oplever en stigende efterspørgsel på de kvaliteter som vores Millennium®-system indeholder.

Hansen Millennium® tilbyder unikke løsninger med verdens smalleste profiler til enhver bygningstype. Systemet kombinerer klassisk arkitektur med moderne egenskaber, og det minimalistiske udtryk sikrer maksimal udnyttelse af dagslyset i bygningen. U-værdier ned til 0,7-0,8 W/m²K og G-værdier i verdensklasse med en karm på kun 28,5 mm i sigtefladen. Hansen Millennium® er genialt til renoveringer af eksempelvis godser, herregårde og andre klassiske ejendomme, hvor man ønsker at renovere med respekt for den oprindelige arkitektur.

 

 

Maksimer lysindfaldet ved valg af Hansen Millennium®

Gamle klassiske bygninger har ofte små vindueshuller, små sprosseringer og dybe rum. Dette gør at lysindfaldet ofte er en udfordring for arkitekterne.

Dette kan afhjælpes med de smalle Millennium®-profiler. F.eks. giver et Millennium®-vindue på 1500x1500 mm op til 20% mere lysindfald end traditionelle vinduessystemer, mens et Millennium®-vindue på 1000x1000 mm øger lysindfaldet med op til hele 25% i forhold til traditionelle vinduessystemer.

 


HSHansen er en del af HansenGroup som designer, fremstiller og monterer aluminiums facader, curtainwalling, boltede glaskonstruktioner samt kommercielle vindues- og dørsystemer. HansenGroup er grundlagt i 1909 og er repræsenteret i 6 lande. Med en omsætning på Dkk 750 mio. og 650 medarbejdere er HansenGroup i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør. Læs mere på www.hshansen.dk

Pressekontakt: Salgs – og marketingschef Jesper Madsen tlf. 3070 1034 eller mail jema@hsh.dk