HSHansen søger erfarne projektledere


15-03-2016 10:20:00

HSHansen søger erfarne projektledere.

 

Stillingerne vil referere til afdelingschefen for projektafdelingen, og du vil blive en vigtig brik i sikringen af projektgennemførelsen fra ordre til aflevering.

HSHansen er Danmarks førende inden for facade- og lukningsentrepriser med afdelinger i Aarhus, København, Esbjerg og Lem. HSHansen leverer professionel rådgivning, projektering, produktion og montage. HSHansen er en del af HansenGroup, der blev grundlagt i 1909 i Lem, og er i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør, der beskæftiger ca. 650 ansatte med selskaber i 6 lande.

 

For at få succes i jobbet skal du have lyst til både at arbejde selvstændigt med såvel mindre som mellemstore og store projekter, men også til at arbejde ”på tværs” i virksomheden og være med til at sikre de øvrige afdelingers involvering/engagering i projekterne. Du skal være udfarende og proaktiv og god til at kommunikere på tværs i organisationen.

 

De vigtigste arbejds- og ansvarsområder vil være:

  • Byggeteknisk forståelse, herunder statik, termodynamik, energiramme og forståelse for ”god byggeskik”
  • Projektledelse, herunder ledelse af projektgruppe, mødeledelse, udarbejde tidsplaner, beslutningsplaner og planlægge og følge op på logistiske forløb
  • Indkøb og styring af underleverandører/underentreprenører, herunder udarbejdelse af kontrakter og sikring af kravspecifikationer og fordelagtige betingelser
  • Projektering, herunder projektafklaring, metodevalg, design af projektløsninger, indhentelse af godkendelser, sikring af produktionsgrundlag og overdragelser til produktion/montage
  • Kendskab til profilsystemer indenfor vinduer, døre og facader, herunder fokus på maksimal præfabrikation af elementer ab fabrik
  • Økonomi, Jura og AB92, herunder være inde i betydningen af kontrakt- og aftalemæssige forhold, styre projektøkonomien, budgettering, fakturering og månedlige vurderinger
  • Sparring omkring projektledelse, projektstyring, projektløsninger i et åbent miljø med de øvrige medarbejdere i projektafdelingen
  • IT programmer og software, herunder XAL-Concorde, AutoCAD, Word, Excel og MS Project

 

Din profil:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for byggefaget, gerne som ingeniør eller konstruktør. Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling enten som projektleder eller byggeleder. Kendskab til facadebranchen er en fordel, men ikke en betingelse. Du er byggeteknisk velfunderet, dygtig til projektledelse og har en god logistisk forståelse og interesse.

 

Vi tilbyder
En stilling med stort ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling i en dynamisk virksomhed. Din faglige udvikling vil blive tilgodeset gennem samarbejde, erfaringsudveksling og uddannelse, idet vi på denne måde tilstræber at skabe et fagligt miljø inden for projektledelse.

Lønpakken vil blive forhandlet på konkurrencedygtige vilkår.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef for projektafdelingen i HSHansen Lars Bojsen Jensen på tlf. 41 94 45 95 eller lbo@hsh.dk.

 

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning inkl. CV i samme dokument hurtigst muligt til hr@hsh.dk.

Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt.